Håndværker Prisen

Gennem det seneste stykke tid har brugerne på Håndværker.dk vurderet og anbefalet håndværkere i 10 fagbrancher, for at finde frem til de bedste af de bedste. Brugerne har talt, og for andet år i træk har BS Landskabspleje A/S vundet titlen som ”Hovedstadens bedst anbefalede anlægsgartner”. 

Det er nu 4. år i træk, at Håndværker.dk har afholdt deres landsdækkende konkurrence om den eftertragtede Håndværker Pris. Her har håndværkere dystet om titlen i deres branche, som den bedst anbefalede håndværker inden for deres branche og region fra den 19. august til den 29. september.  

Vinderne af Håndværker Prisen 2019 er udelukkende bestemt på baggrund af brugernes personlige anbefalinger på Håndværker.dk. I modsætningen til 2018, hvor der blev afgivet 700 anbefalinger, har konkurrencen aldrig været større end i år, hvor knap 3.000 anbefalinger blev indsamlet på landsplan.

Konkurrencen er nu overstået, hvor BS Landskabspleje i Hedehusene vandt titlen som ”Hovedstadens bedst anbefalede anlægsgartner” for andet år i træk.

”Vi er utrolig glade og stolte over, at have vundet Håndværker Prisen 2019. Konkurrencen har været hård, men vi har ufortrødent fortsat med at udføre vores arbejde og levere den bedste service. At vinde prisen endnu engang har kun givet os mere blod på tanden, og vi vil kæmpe lige så hårdt næste år, for at vinde Håndværker Prisen 2020.” – Benjamin Pless, stifter og medejer.

Som en hyldest til alle 1., 2. og 3. plads vinderne, vil der i løbet af uge 45 og 46 foregå prisoverrækkelser af Håndværker Prisen 2019 i henholdsvis Slagelse, Fredericia, Randers og København.  

Her er vinderne fra Hovedstaden:

  • Bedst anbefalede Anlægsgartner: BS Landskabspleje A/S
  • Bedst anbefalede VVS’ er: Finlow VVS A/S
  • Bedst anbefalede Maler: Malerfirmaet NS ApS
  • Bedst anbefalede Elektriker: Elternativet ApS
  • Bedst anbefalede Murer: Murermester K ApS
  • Bedst anbefalede Glarmester: Glarmester Frandsen Eftf.
  • Bedst anbefalede Tømrer: JVS Tømrer
  • Bedst anbefalede Hovedentreprenør: BABU-BYG ApS
  • Bedst anbefalede Gulvlægger: Frenning Gulve ApS
  • Bedst anbefalede Gulvafsliber: B. B. Jørgensen Gulvservice
  • Bedst anbefalede Rådgivning: Arkitekt Hjælp
  • Bedst anbefalede Tagdækker: TL Tagservice / Benny Langtoft
  • Bedst anbefalede Kloakmester: DK Kloak & Ejendomsservice
  • Bedst anbefalede Isolatør: Degn & Dreyer Entreprise A/S