Ny græsplæne
Når du anlægger en græsplæne med rullegræs eller ved såning af græs er det vigtigt, at jorden er forberedt. Den skal fræses, planeres og rives, hvis resultatet skal blive en smuk, grøn plæne.
Hvilken slags græsplæne vil du have?
Der findes mange forskellige græsfrøblandinger, der passer til forskellige typer plæner og voksesteder. Så før du går i gang med at anlægge en ny græsplæne, er det en god idé at overveje, hvad din græsplæne skal bruges til, og hvilken type plæne du ønsker dig.
Skal plænen fx være robust, så den kan tåle vild leg og fodbold, eller drømmer du om en fin og sirlig plæne uden mos, kløver og bellis?
Det er også en god idé at overveje, hvilken type plæne der passer til dit hus og den stil, du har i haven. Hvis du bor i et bondehus på landet eller en ældre murermestervilla og ønsker dig en romantisk have fyldt med blomster, vil en lidt ujævn plæne med bellis, ærenpris og mælkebøtter passe fint til stilen.
Bor du derimod i et hus med en minimalistisk, moderne arkitektur og en have med få præcise elementer og beplantninger, vil en ren grøn og ukrudtsfri plæne måske være mere passende.
En plan, grøn græsplæne er alt andet lige mere tidskrævende at passe. Til gengæld kan den give haven et stilrent look.
Hvilke forhold spiller ind, når du skal anlægge en ny græsplæne?
Der er en række forhold, du bør tage højde for, når du anlægger en ny græsplæne:
- Hvordan er jordbundsforholden?
- Hvor meget sol og skygge vil plænen få?
- Skråner grunden eller er den lige?
- Hvordan vil du gerne have din plæne til at fremstå?
- Hvor meget vedligeholdelse vil du lægge i den?
Du bør vælge plæne ud fra jordbundsforholdene på din grund, dvs. om jorden fx er meget leret eller sandet.
Se også på plænens placering. Ligger plænen i meget skygge fra huset eller træer og beplantning på grunden, så græsset ikke har så gode vækstbetingelser, eller ligger den i bagende sol det meste af dagen, så græsset bliver svedet i højsommeren?
Det kan også have betydning, om grunden skråner. På selve skråningen har vandet tendens til at løbe af, så græsset ikke får nok vand, mens græsset i lavningen derimod får for meget vand, fordi vandet samler sig her.
Det er altså værd at overveje, om der er forhold i din have, der vil have så stor betydning for græssets vækstbetingelser, at du bør undgå at så græs på udvalgte steder, jævne terrænet før såning, forbedre jorden eller bruge en særlig slags græsfrø.
Du kan også vælge at dele haven op og have forskellige typer græsplæne i de forskellige afdelinger – fx en plæne med et kultiveret udtryk nær huset og terrassen og en mere vild og frodig plæne, der er let at passe, længere væk fra huset.
Valg af græsfrøsblanding
Stort set alle græsfrøsblandinger du kan købe, er sammensat af flere sorter. Ved at blande de forskellige græssorter kan man give græsplænen forskellige egenskaber og samtidig sikre, at græsset vil udvikle sig til en pæn og ensartet plæne, selvom vækstforholdene ikke er ens i hele plænen. Nogle græsarter vil fx kunne trives i skygge, mens andre trives bedst i fuld sol.
Du kan også købe frøblandinger, som ud over græsfrø indeholder en lille kløverart (mikrokløver). Denne kløverart er ikke særlig synlig i plænen, men sørger for, at græsset er grønt hele året – også når det er meget tørt. Kløveren tilfører desuden næring til plænen, da den omdanner kvælstof i luften til gødning, som græsset kan udnytte.
Du kan som regel regne med, at der er en sammenhæng mellem prisen på græsfrøene og deres kvalitet. Billige frøblandinger indeholder ofte mange frø med dårlig spireevne. Der er ikke meget sparet ved at købe billige frø, hvis du er nødt til at efterså, fordi en del af frøene aldrig spirer. Desuden risikerer du at få mere lugearbejde, fordi ukrudtet lettere kan gro, hvis der er bare pletter i græsplænen.
Hvornår er det bedste tidspunkt at anlægge en ny græsplæne?
Græsfrø spirer bedst, når jorden er let fugtig, og temperaturen er over 10 grader. Jorden må hverken være for våd og klæbrig eller for tør og støvende. Det bedste tidspunkt at så græs er derfor om efteråret i august/september, hvor jorden er varm efter sommeren, og hvor det ofte regner, så jorden ikke tørrer ud.
Men du kan også så græs om foråret. Græsfrøene vil dog spire lidt langsommere, fordi jorden stadig er kold, og du skal være indstillet på at vande senere på foråret og om sommeren, hvis jorden tørrer ud på grund af mangel på regn.
Hvordan anlægger du en ny græsplæne?
Forudsætningen for at få en smuk og grøn græsplæne er, at du forbereder jorden, før du sår græs.
Hvis du skal anlægge en ny have på en byggegrund, vil jorden ofte være hård og sammenpresset efter alle de entreprenørmaskiner, der har kørt på den under byggeriet. Det kaldes også, at jorden har traktose. På sådan en jord vil græsfrøene have svært ved at spire, fordi der ikke er tilstrækkeligt med vand og luft i jorden. Græsrødderne vil også have svært ved at trænge igennem den hårde jord.
Men også i en ældre have, hvor du ønsker at anlægge en ny græsplæne eller udskifte en gammel græsplæne med en ny, er det nødvendigt at forberede jorden, før du sår nyt græs. Afhængigt af forholdene kan en fræsning af den eksisterende jord være nok, inden der lægges ny muldjord.
Hvis du følger disse 6 trin, er du næsten sikker på at få et vellykket resultat:
- Fræs eller grub først jorden igennem, så den bliver løs og luftig.
- Giv jorden et nyt lag muld blandet med grus og kompost eller gødning, og bland det godt med det øverste jordlag.
- Ret jorden af, så den bliver plan, og riv den grundigt igennem.
- Spred en passende mængde græsfrø jævnt over hele arealet. Det står som regel på pakken, hvor mange gram pr. kvadratmeter, man skal så.
- Riv jorden igennem igen, så frøene blandes med jorden.
- Troml jorden, så den bliver fast, og frøene får god jordkontakt.
Fræsning eller grubning af jorden
Første skridt i jordforbedringen er en såkaldt grubning. Jorden gennemskæres og løsnes i en dybde på mindst 20 cm og vendes, så den bliver løs og luftig. Hvis jorden har traktose, skal den løsnes helt ned i en dybde på 70-80 cm for at sikre, at regnvandet kan drænes væk. Her er det vigtigt, at du får en god snak med anlægsgartneren om, hvordan I griber det an.
Hvis du har et mindre areal og ikke skal så dybt i jorden, kan du måske klare arbejdet selv med en stor, stærk havefræser. Grubning udføres af fx en anlægsgartner eller entreprenør, hvis du skal have bugt med traktose. En almindelig havefræser kan ikke fræse dybt nok.
Hvis jorden i haven er tung lerjord, er det en god idé at fræse jorden om efteråret og lade den ligge brak om vinteren. Når jorden fryser, vil det hjælpe med at løsne den, så den bliver lettere at arbejde med næste forår.
Jordforbedring
Hvis jorden er dårlig og mangler muld, er det en god idé at blande det øverste lag jord med ny muldjord, kompost og sand. Brug en fræser, en greb eller en kultivator til at blande jorden. Sandet fungerer som dræn, så vandet hurtigere kan ledes væk, og græsset får bedre vækstbetingelser. Især lerjord har godt af at blive blandet med sand.
Jorden skal rettes af, så den nye græsplæne bliver fin og plan. Det skal du gøre af hensyn til plænens udseende, men også for at gøre det lettere at slå græsset med plæneklipperen. For at få plænen helt plan kan du evt. spænde snore ud, så du har noget at sigte efter. Sørg for, at plænen har et fald, så regnvand vil løbe væk fra huset.
Fyld huller med jord, og ret forhøjninger og buler i jorden ud. Brug en rive til at jævne jorden ud med. Når jorden er jævn, kan du foretage den sidste afretning ved hjælp af en lang metalstige, som du trækker hen over jorden.
Når jorden ligger helt plan, skal du rive den grundigt igennem, så du fjerner sten, rodrester og mindre grene. En god tommelfingerregel er, at jorden skal ligne brødkrummer. Nu er jorden klar til at bliver sået til med græsfrø.
Hvordan sår du græs?
Når det gælder såning af græs, skal du fordele græsfrøene i et jævnt lag. Hvis du ønsker et meget fint og ensartet resultat, kan du leje en såmaskine hos en frøforhandler. Du kan også inddele området i firkanter ved hjælp af snore, så det bliver lettere at fordele græsfrøene jævnt over hele arealet.
Groft sagt skal der spire et græsfrø pr. cm2. Det svarer til et forbrug på ca. 3 kg græsfrø til 100 kvadratmeter.
Når du har spredt græsfrøene på arealet, skal jorden rives let igennem, så frøene bliver blandet med det øverste jordlag.
Til sidst tromles jorden med en havetromle, som du kan leje i et byggemarked. Tromlingen gør, at jorden bliver mere jævn og fast at køre på, så du ikke pløjer den op, første gang du slår græsset med plæneklipperen. Desuden betyder tromlingen, at frøene får god kontakt med jorden.
Hvordan anlægger du en ny græsplæne med rullegræs?
En hurtig måde at etablere en ny plæne på er at bruge rullegræs. Allerede efter ca. 14 dage må græsset betrædes. Resultatet kan blive mindst lige så godt som en sået græsplæne. Men forudsætningen for en fin plæne er også her, at jordarbejdet er i orden. Du skal følge præcis de samme retningslinjer for forarbejdet, som hvis du skulle så.
Ulempen ved rullegræs er, at det er en væsentligt dyrere løsning end at så plænen til med græsfrø.
Det bedste tidspunkt at anlægge en græsplæne med rullegræs er maj eller august. Rullegræsset leveres i ruller og bør lægges inden for 2 dage, så det ikke tørrer ud. Du må ikke overdække rullerne med plastik eller presenning.
Hvordan passer du din helt nye græsplæne?
Du skal ikke vande frøene, lige efter at de er sået, for så risikerer du, at de flyder væk med vandet, og så er hele dit omhyggelige arbejde med at sprede dem jævnt spildt. Hvis jorden er tør, skal du vande den et par dage, før du sår, så vandet kan nå at trække væk fra jordoverfladen. Jorden skal være fugtig, ikke drivvåd, når græsset sås. Du må heller ikke gøde det nyspirede græs, så risikerer du at svide det.
Man kan godt nå at blive lidt utålmodig, mens man venter på, at græsset skal spire. Det tager normalt 1-4 uger, før man ser de første grønne spirer, hvis temperaturen ellers er rigtig, og græsset får tilpas med vand. Ellers kan det tage endnu længere tid.
Men når først græsset er spiret, går det som regel hurtigt, og inden du får set dig om, har du en grøn græsplæne. På dette tidspunkt er det en god idé at gå en runde og få rettet kanterne præcist af. Det er nemmest at fjerne græs, der spirer uden for græsplænens areal, inden det har fået godt fat i jorden.
Når først græsset er spiret, kan du vande det forsigtigt med en spreder, hvis jorden er ved at tørre ud.
Hvornår kan du slå din nye græsplæne første gang?
Det er vigtigt at give den nye græsplæne ro, så den kan etablere et godt rodnet. Derfor bør du først slå græsset, når det er mindst 8 cm langt. Første gang skal græsset kun klippes ned til omkring 4-5 cm.
Når du har slået græsset første gang, kan du så småt begynde at tage plænen i brug. Men vent med at bruge plænen til voldsom leg og boldspil, til græsset er blevet mere robust efter et par måneder.
Skal vi hjælpe dig?
Skal du have ny græsplæne, så lad BS Landskabspleje hjælpe dig. Vi laver alt inden for pleje og vedligeholdelse af grønne områder og vi har mange års erfaring inden for faget. Klik her og se hvad vi tilbyder.
