BS Landskabspleje skal passe grønne arealer for Vejdirektoratet

BS Landskabspleje A/S skal passe grønne arealer for Vejdirektoratet

BS Landskabspleje A/S skal stå for vedligeholdelse og driften af grønne arealer langs det kommunale og statslige vejnet som en del af et stort samarbejde med Terranor A/S.

Havdrup, den 26. november 2021 – af Stephanie Phuong Lam

BS Landskabspleje A/S beliggende i Havdrup skal fremover stå for dele af vedligeholdelse og drift af Vejdirektoratets grønne arealer langs vejnettet på Sjælland & Lolland-Falster, som en del af en stor samarbejdsaftale med Terranor A/S. Samarbejdet gælder de næste 4 år, med 2 år option og aftalen er historisk BS Landskabsplejes største.

Terranor A/S, som er en af Danmarks ledende virksomheder indenfor drifts- og entreprenørarbejde af det statslige og kommunale vejnet, har i år vundet en række delaftaler fra Vejdirektoratets udbud om vejdrift. De har siden da været på udkig efter en kompetent samarbejdspartner til varetagelsen af grøn drift på b.la. Sjælland & Lolland-Falster, fortæller Kåre Noer, som er entreprisechef for Terranor A/S.

Vi mener, at BS Landskabspleje A/S er en seriøs medspiller, som kan løfte den store opgave. Vi har fra starten af, mødt en meget professionelt ledelse der ønsker at levere på denne kontrakt og vi ser derfor meget frem til vores kommende samarbejde, fortæller Kåre Noer.

BS Landskabspleje A/S skal stå for græsslåning, ukrudtsbekæmpelse og udførelse af plejeplan i byer, rundkørsler, helleanlæg og på rastepladser på Sjælland & Lolland-Falster, og pladsmandsfunktioner på materielgårdene i Holbæk, Ringsted og Roskilde.

Varetagelsen af pladsmandsfunktionerne er allerede i gang, mens arbejdet på de grønne arealer sættes i gang i det nye år, fortæller Benjamin Pless, ejer af BS Landskabspleje A/S, som også er yderst begejstret over det nye samarbejde.

Jeg er super stolt af hele teamet i BS Landskabspleje, som alle har været en del af forhandlingsprocessen. Særligt vil jeg gerne fremhæve Alexander Kofoed, som har stået for dialogen med Terranor og Kåre. Derudover skal også Steen Lindqvist fremhæves der har regnet tilbuddet og skal være en del driften fremadrettet.

Det er en virkelig tilfredsstillende aftale, som både på kort og lang sigt giver os mulighed for at vækste yderligere. Forhandlingerne har været undervejs i et års tid. Så det er dejligt endelig at kunne dele nyheden med andre, fortæller Benjamin Pless.

I 2020 fik BS Landskabspleje A/S en Børsen Gazelle-pris og blev kåret til den 10. mest vækstende virksomhed over de seneste år.