Logo 46 56 03 97

Sådan slipper du af med dræbersnegle

Dræbersneglen – enhver haveejers største mareridt

Bruger du meget af din tid i haven, så har du helt sikkert stiftet bekendtskab med dræbersneglen. Sneglen der gang på gang æder ens grøntsager, ødelægger blomsterbedet og invaderer græsplænen. Vi giver dig her en række råd til, hvordan du kan slippe af med dræbersneglene.

Manuel, biologisk og kemisk bekæmpelse

Manuel bekæmpelse

En af de mest anvendte metoder er meget simpel. Det går ud på, at man indsamler dræbersneglene og eventuelt stikker en skovl eller lignende igennem sneglen. Dette er en effektiv og nem metode, men den er dog relativt tidskrævende. Hvis man ønsker at prøve dette af, bør man gøre det om aftenen, da det er der, sneglene kommer frem.

Ølfælder er en anden mulighed. Dræbersnegle kan godt lide lugten af øl og tiltrækkes derfor. Dog skal man være opmærksom på, at ølfælder udelukkende må bruges til at tiltrække dræbersneglene, da det er ulovligt at aflive dyr ved drukning. Metoden er dog ikke særlig effektiv ifølge sneglespecialist Gunnar Hansen, der selv har forsøgt sig med ølfælder.

Biologisk bekæmpelse

Selvom det kan lyde uvirkeligt, at nogen skulle have lyst til at spise disse slimede, bitre dræbersnegle, så er det faktisk sandt. Eksempelvis spiser pindsvin og krager dræbersnegle. Derudover spiser dyr som tudser, frøer, firben og mus unge dræbersnegle og deres æg.

Ønsker man at tiltrække dyr, der spiser dræbersnegle kan man med fordel sætte havearbejdet i bero, for disse dyr kan nemlig bedst lide steder, der er relativt tilgroet.

Kemisk bekæmpelse

Hvis man oplever et større problem med dræbersnegle, kan man være nødt til at anvende sneglegift. Dette anbefales dog kun at bruges som en sidste udvej, da denne gift også dræber de andre snegle, der faktisk er til nytte i din have ved blandt andet at æde både planterester, døde dyr, ekskrementer, alger og svampe.

Sneglegift skal derfor kun bruges lokalt og i korte perioder.

 

Skal vi tage en snak?

Du skal være velkommen til at ringe til os. Benjamin vil tage imod dig, og tage snakken om din opgave.

RING

46 56 03 97

og snak med Benjamin

Hvorfor vælge os?

Vores mange års erfaring og en lang række glade og tilfredse kunder, giver os selvtilliden til at kunne sige, at du burde overveje os, inden du vælger din udbyder til servicering af udendørsarealer.

Skriv eller ring til os, og lad os få en snak om jeres arealer og hvorfor du skal vælge os.